""

Kiri
Borchers Frandsen

Bibliotekar
Telefon:
9966 8511

Jeg ved en masse om: 

Brætspil, kreative sysler, tegneserier, fantasy, og roning. Derudover har jeg en god portion viden omkring ereolen, opgaveskrivning og erhvervsøkonomi (især motivations – og organisationsteori). 

Dét kan jeg hjælpe dig med: 

At løse mysteriet om at finde den ret rigtige bog, som kan kickstarte din læsning eller hjælpe dit barn med at knække den berømte (og lidt berygtede) læsekode. 

Jeg foretrækker at læse: 

Generelt læser jeg rimelig bredt, men siden barndommen har tegneserier og fantasybøger konstant kæmpet en hård kamp om førstepladsen i mit litterære hjerte. Ellers hygger jeg mig også i ny og næ med biografier, digte eller finurlige japanske udgivelser. Selvom jeg læser de fleste former for skønlitteratur, så det er alligevel yderst sjældent, at jeg kaster mig over kærligheds – og slægtsromanerne. 

Tre (lidt underlige) facts om mig:

Er opkaldt efter operasangerinden Kiri Te Kanawa (og nej, sangtalentet fik jeg ikke med i dåbsgave), har haft alle regnbuens farver i mit hår, har været sambadanser til Aalborg Karneval, samt været den lykkelige ejer af et afrikansk albino dværg pindsvin i flere år (så dem ved jeg faktisk også lidt om). Derudover har jeg et periodevist intenst forhold til min PlayStation, hvor mange timer på forunderlige vis hurtigt kan forsvinde ind i. 

Seneste indlæg

Ingen indlæg