Vær med i bibliotekets nye læseklubber

Kunne du tænke dig at være med i en læseklub? At mødes med andre og diskutere bøger? Meld dig til en af bibliotekets læseklubber og fyld de mørke årstider med store læseoplevelser.

Om læseklubberne

Vi har på forhånd bestemt mødetidspunkt, emne og bøger, så det eneste du skal gøre er at melde dig til og læse bøgerne. Læseklubberne er gratis, og medlemmerne mødes på biblioteket én gang om måneden i cirka halvanden time.
Vi begynder med en introduktion til klubbens tema og de praktiske detaljer. Herefter står medlemmerne selv for, hvordan møderne skal forløbe. Det er vigtigt, at du prøver at komme til så mange møder som muligt og så vidt muligt får læst bøgerne. Læseklubberne mødes fra september 2026 til marts 2027 kl. 16 på bibliotekerne.

Tilmeld dig

For at tilmelde dig en læseklub skal du enten hente læseklubfolderen på dit bibliotek, udfylde bagsiden og aflevere den til bibliotekaren eller sende en mail til ijak@vesthimmerland.dk . Tilmeldingen skal indeholde dit fulde navn, telefonnummer, mailadresse samt hvilket tema og bibliotek, du ønsker at tilmelde dig. Du skal være oprettet som låner på biblioteket.

Læseklubberne kræver mindst 5 tilmeldinger for at blive oprettet. Der kan max. være 10 personer pr. klub. Du får besked om, hvorvidt klubben bliver oprettet umiddelbart efter tilmeldingsfristen.

Tilmeldingsfristen er mandag d. 24. august 2026.

 

Læseklubben Bibliotekaren anbefaler

Sejl ikke til havet – Elin Anna Labba
Jötunsten – Andri Snær Magnason
Sort hjerte – Silvia Avallone
17. juni – Alex Schulman
Huri – Kamel Daoud
Udslet verden – Stina Jackson

Læseklubben Dansk litteratur

Præstens – Anne Skov Thomsen
Lystprincippet – Mie Albæk Nielsen
Tilflytteren – Mette Bærbach Bas
Kunsten at spejle et æg – Kim Andrea Brofeldt
Elskende – Amalie Langballe
Den lyse nat – Mikkel Fønsskov

Læseklubben Fantastiske debuter

Ved udkanten af en stor skov – Leo Vardiashvili
Hjemlængsel – Karissa Chen
Det lange svar – Anna Hogeland
22 baner – Caroline Wahl
De glemte ords bog – Pip Williams
Navnene – Florence Knapp

Læseklubben Hvad er en klassiker?

Jeg som aldrig har kendt mænd – Jacqueline Harpman
Den lille tjenestepige – Bérénice Pichat
Fluernes herre – William Golding
Franny & Zooey – J.D. Salinger
1984 – George Orwell
Fuglene – Tarjei Vesaas

 

Mødegange (kl. 16)

 Intromøde *1. bog2. bog3. bog4. bog5. bog6. bog
Tirsdage8/96/1010/118/1212/19/29/3
Onsdage9/97/1011/119/1213/110/210/3
Torsdage10/98/1012/1110/1214/111/211/2

** OBS - oprettes der flere klubber på ét bibliotek, bliver intromøderne slået sammen uagtet oprindelig mødedato
 

TILMELDINGSFRIST D. 24.08.26