Spritnyt sæsonprogram fra alle os til alle jer

Glædelig jul til verdens bedste lånere. Vores gave til jer - det spritnye sæsonprogram med gode oplevelser for store som små - er lige landet på biblioteket.

Af Stinna Gyrup Dommerby

Sæsonprogram for foråret 2026

Glædelig jul! Du kan hente din julegave - det spritnye sæsonprogram på dit bibliotek allerede i dag. Beklageligvis ikke på Aalestrup Bibliotek, da Knabergaarden ikke er tilgængelig i juleperioden

Hvem er jeg – og hvem er vi, når vi er sammen? Det spørgsmål løber som en rød tråd gennem forårets række af arrangementer, hvor omdrejningspunktet er identitet og fællesskab.

Personligt glæder jeg mig til at byde velkommen til Kim Fupz Aakeson og Kenneth Bøgh Andersen, der på hver deres måde har formet læsernes forestillinger om sig selv og verden omkring dem. Med både humor, alvor, mørke og håb efterlader de aftryk hos læsere i alle aldre.

På biblioteket mødes mennesker, som ellers sjældent krydser hinandens vej; skoleeleven, pensionisten, tilflytteren og den lokale. Her kan vi spejle os i hinanden, blive udfordret og fi nde nye
perspektiver.

Biblioteket har fokus på fællesskaber og samarbejder på tværs af generationer. Vi ønsker at skabe rum, hvor man trygt kan mødes, dele erfaringer og opdage nye sider af sig selv og andre.

Jeg håber, at du får lyst til at gå på opdagelse i programmet og finde din egen plads i fællesskabet.

Med venlig hilsen
Finn Christiansen,
biblioteksleder