Velkommen til vores nye hjemmeside

Vores gamle hjemmeside levede ikke op til standarderne for tilgængelighed og sikkerheden skulle opdateres. Derfor får samtlige danske folkebiblioteker en ny hjemmeside.

Af Peter Brandsborg

Tags

Nyheder

Webadressen er stadig vhbib.dk, og rigtig mange ting vil være præcis, som du kender det. Men siden har fået et tydeligt ansigtsløft, som betyder, at alting ser helt anderledes ud.

Du skal højest sandsynligt lige vænne dig til forandringerne. Klik lidt rundt på siden og under din brugerprofil, så finder du nok det, du søger. Og ellers hjælper vi gerne. Du er altid velkommen til at besøge os på biblioteket eller ringe til os, så guider vi dig.


Det kan du glæde dig til

Den nye hjemmeside har et moderne og simpelt udseende og er meget lettere for dig at navigere rundt på og anvende. Noget af det, du især kan glæde dig til, er den nye søgefunktion, som er udviklet til at forbedre både søgning af materialer og artikler på hjemmesiden for brugerne.

Samtidigt er sikkerheden i top, og siden er nu tilgængelige for alle. Det er vi glade for, og vi håber, du bliver glad for den nye hjemmeside.