""
Seniorer

Åbent hus i Mandefællesskabet

Tid
09:00 - 12:00
Pris
Pris: Gratis
Sted
Aars Bibliotek
Søndergade 24,
9600 Aars
Kom til morgenmad i godt selskab og hør Johannes Andersens foredrag om at blive ældre og om mænd, der gerne vil mere.

Kom til åbent hus i byens måske hyggeligste fællesskab, Mandefællesskabet på Aars Bibliotek. 

I anledningen af Mændenes Sundhedsuge byder Mandefællesskabet indenfor på biblioteket. 

Vi lægger ud med morgenbrød på biblioteket, og mon ikke, der bliver mulighed for at få en god snak hen over morgenkaffen. Senere får vi besøg af den erfarne samfundsforsker og foredragsholder Johannes Andersen. Med foredraget Nå, og hvad får du så tiden til at gå med? tager han udgangspunkt i netop dette spørgsmål og ser nærmere på sammenhængen mellem den omsorg og aldersdiskrimination, som ældre mennesker møder. Johannes Andersen fremhæver betydningen af de gamles virke og samvirke, ikke mindst som frivillige i politik, kultur og sociale hjælpeorganisationer. Foredraget rummer både sjove erfaringer, præcise indsigter og gode råd om det at blive gammel.

Dagens program

  • Kl. 9: Morgenbrød på Aars Bibliotek
  • Kl. 10-12: Foredrag med Johannes Andersen

Vel mødt til en hyggelig formiddag på biblioteket!

Arrangementet er støttet økonomisk af Forum for Mænds Sundhed