Kom til en hyggelig filmcafé med fremragende film, som er baseret på bøger eller inspireret af virkelige begivenheder. Bibliotekaren fortæller indledningsvist lidt om den bog eller begivenhed, som filmen er inspireret af. Denne fredag byder på filmen om den norske etnolog og zoolog Thor Heyerdahl (1914-2002) og hans besætning, som sejlede over Stillehavet fra Peru til Polynesien på en balsatømmerflåde for at bevise at befolkningen på Polynesien oprindelig var udvandret fra Sydamerika. Biblioteket byder på en kop kaffe eller te - tag gerne selv et krus med, eller køb et papkrus på biblioteket for 5 kr. Hent en gratis billet på biblioteket eller her fra mandagen før.