Lån et mødelokale

14.05.18
Skal der holdes møde i foreningen, så er her en god nyhed. Som noget nyt er det nu også blevet muligt at låne mødelokalet på Farsø Bibliotek.

Vesthimmerlands Biblioteker har et ønske om at støtte op om lokale foreninger og lignende. Som et led i bibliotekets strategi bliver det derfor muligt at låne mødelokaler på alle fire af Vesthimmerlands Biblioteker. Det har allerede længe været muligt at låne mødelokaler på bibliotekerne i Aars og Aalestrup – og nu er det også en mulighed på Farsø Bibliotek. Inden længe bliver det også muligt at låne mødelokalet på Løgstør Bibliotek.

Mødelokalet på Farsø Bibliotek er godkendt til max. 30 personer af Nordjyllands Beredskab, og der er stole og bordplads til samme antal. Det er muligt at koble egen medbragte computer til systemet, hvor der tilhørende er adgang til projektor, lærred og WI-FI.

For at kunne benytte sig af Vesthimmerlands Bibliotekers mødelokaler skal man som forening eller tilsvarende være oprettet og godkendt på Vesthimmerlands Kommunes foreningsportal. Ved oprettelse på foreningsportalen skal man udfylde formularen ’Opret forening’. Når man har indsendt formularen vil man i løbet af nogle dage blive oprettet som bruger og modtage sine log-in-oplysninger per mail.

Selve bookingen af mødelokalerne Vesthimmerlands Bibliotekers foregår via foreningsportalen og godkendes hurtigst muligt af det enkelte bibliotek.