Løgstør 90 år

Læselyst i 1929

12.08.19
Hvad læste man i 1929? Det spørgsmål forsøger vi at svare på her

Løgstør Bibliotek fejrer 90 års fødselsdag og i den forbindelse har vi kigget nærmere på, hvad man mon læste dengang i 1929 eller deromkring. Det har vi gjort ved at kigge på, hvad der udkom i årene op til - og vi genkendte en hel del titler.

Thit Jensen udgav Aphrodite fra Fuur i 1925 for nu bare at nævne én; hun udgav næsten en bog om året fra 1910 og frem til 1930. Hendes bror Johannes V Jensen var ligeså aktiv og udgav et væld af titler fra 1900 og frem til hans død i 1950, som blandt andet kan findes i diverse digtsamlinger (disse to lokale kendisser kan du også lære meget mere om på museet i Farsø!)

En anden travl herre i perioden var Morten Korch, der udgav mindst én bog om året fra 1910 til 1945. Fynboer og Lykkesmeden udkom begge i 1929.

For at vende lidt tilbage til det lokale, der måske har trukket ekstra i de vesthimmerlandske læsere dengang for længe siden, så udgav Johan Skjoldborg i 1913 Himmerlandsbroen: Fortællinger, og Louise Rasmussen udgav De kloge koner i Vindblæs i 1927.  

Historien om det Indre Missionske samfund i en vestjysk fiskerby; Fiskerne af Hans Kirk udkom i 1928, og ligeså gjorde Kaj Munks klassiske skuespil En idealist, om Kong Herodes brutale kamp for at bevare magten og titlen som jødernes konge.

Kigger man ud i verden efter muligt læsestof i Løgstør i 1929, falder man over klassiske titler som fx Intet nyt fra Vestfronten af Erich Remarque, der udkom i 1928, Jack Londons Ulvehunden og Når naturen kalder fra henholdvis 1903 og 1905, Peter Pan af J.M. Barrie fra 1904 og Troldmanden fra Oz af L. Frank Baum fra 1900, samt Mrs. Dalloway af Virginia Woolf fra 1925.

Vi håber, vi har givet lyst til at læse - eller genlæse - nogle af de gamle fine bøger. God fornøjelse :)

Materialer