ereolen global

eReolen Global

06.04.20
Læs på engelsk online

Kender du eReolen Global? Det er bibliotekernes fælles tilbud til dig. Her finder du et bredt udvalg af engelsksprogede ebøger og lydbøger, som du kan låne på enten din computer, tablet eller telefon. Se vores vejledning her.

Bemærk; når du er logget ind, så kan du både på hjemmesiden og i appen sortere og vælge kun at se de titler, der er til rådighed i din søgning, hvis du vil i gang med en bog med det samme.

Eksklusivt på eReolen Global og den tilhørende app Libby kan man aflevere en bog, når man er færdig med den, så den kan komme videre til den næste læser. Og når du har afleveret din bog, kan du låne en ny!

Hvis du godt kan lide at læse på engelsk, eller bare vil prøve kræfter med det, så er eReolen Global virkelig en fantastisk løsning. Der er et hav af fede titler, nye som gamle, og uendelig mange bøger, som vi end ikke har hørt om i Danmark.

På hjemmesiden https://ereolenglobal.overdrive.com/library/youth har du let adgang til en masse forskellige temaer i ungdomsbøger. Alt fra fantasy til kærlighed til filmatiserede bøger til uhygge, etc. Herudover findes der naturligvis også bøger til alle andre aldersgrupper og interessefelter, så det er bare om at gå på jagt.

Jeg har linket direkte til lidt forskelligt herunder, men der er desværre lidt problemer med vores hjemmesider og forsiderne til engelske bøger - så det ser lidt kedeligt ud, men åbner du hjemmesiden eller appen Libby, så er det langt mere farverigt.

Rigtig god læselyst!

 

Materialer