Personalet anbefaler i november

Boganbefalinger, november

01.11.19
Se hvad personalet har læst og anbefaler i denne måned.

 

Sommermørke af Stina Jackson, 2018

I tre år har Lelle ledt efter sin datter Lina, der forsvandt, mens hun ventede på bussen. Nu er endnu en pige, der ligner Lina, forsvundet, og Lelle fatter håb 

Jeg læser sjældent spændingsromaner, men hvor er jeg glad for, at jeg faldt over denne bog.
Det er en bog fuld af svensk stemning – midnatssol og lyse sommernætter. Bogen tegner et meget levende billede af et lille samfund og dets – af og til - originale beboere.
Som læser er det næsten som at være der selv, og det er vel egentlig den allerbedste anbefaling. Bogen blev desuden nomineret til Årets bedste krimi i 2018 – og det er altså velfortjent.

/ Karin


Chaos walking-trilogien: Knivens stemme, Fjendens ansigt og Krigens monstre af Patrick Ness, 2018-2019

Science fiction. Todd er eneste dreng i Prentisstown, en by uden kvinder, hvor alle kan høre hinandens tanker i et kaos af Støj. Det viser sig, at mænds Støj kan lyve og byen bærer på en forfærdelig hemmelighed 

Sjældent har jeg læst tre tykke bøger så hurtigt, for nøj! hvor er de spændende – denne serie kan virkelig holde sin læser i et jerngreb til allersidste side. Historien foregår i et science fiction-univers, som dog ikke er så forskelligt fra vores verden, bortset fra én ting: man kan høre andres tanker. Dette fortælles på en fin og anderledes måde gennem bøgernes grafiske effekter. Karaktererne og handlingen er så levende beskrevet, at man ikke kan undgå at blive revet med. Tempoet er højt; hver gang vores hovedpersoner har reddet sig ud af asken, er de straks på vej ind i ilden. 
Patrick Ness skriver, så man kan mærke svedige håndflader og hjertebanken, og indimellem får man lyst til at smide bogen fra sig i frustration over karakterernes opførsel. Chaos walking-bøgerne byder på svære moralske dilemmaer, som udfordrer vores idéer om rigtigt og forkert – og som bliver ved med at spøge, efter at man har lagt bogen fra sig. Historien væver store temaer som magt, idealisme, kolonisering ind i fortællingen om den svære overgang fra barn til voksen. Til tider er historien ret dyster og flere steder kan man ane paralleller til nogle af de konflikter, som finder sted i den virkelige verden lige nu. 
Chaos walking-serien er fuldstændigt forrygende og kort sagt en af de bedste læseoplevelser, jeg har haft i år. De kan anbefales til alle, der holder af tankevækkende, rørende og medrivende historier med masser af tempo. 

/ Annesophie


Den anden dødssynd af Jan Guillou, 2019

1980'erne er grådighedens årti, og i Stockholm har familien Lauritzen stor succes med deres nystartede ejendomsfirma. Familiens outsider, den venstreradikale stjerneadvokat Eric Letang, er mere optaget af spektakulære retssager og sin nyfundne private familielykke 

Jeg har læst de øvrige syv bøger i serien "Det store århundrede" før denne, og synes de er blevet bedre og bedre. Det er så ikke umuligt, at det er fordi, jeg med denne og den forrige har kunne huske begivenhederne i bogen fra min barn- og ungdom. En anden mulighed er, at Jan Guillou er blevet bedre eller rigtigt har fået skrevet sig ind i universet. Det nok lidt af A og lidt af B. 
Hvor om alting er, så er fortællingen om Eriks liv virkeligt spændende og velskrevet, jeg har slugt den nyeste bog i meget store bidder. Det er måske første gang det er sket for mig med en bog hvor meget store dele foregår i diverse retssage. Jan Guillou lykkes med, at få netop retssagerne, sat i perspektiv til historiens og hans samfundskritiske tilgang, til at fremstå som en nervepirrende thriller.  Jeg er sikker på, at Ken Follett ville ønske han kunne have skrevet bare halvt så godt, da han skrev "Century trilogien".

/ Peter


Film: Jernladyen

Storbritanniens hidtil eneste kvindelige premierminister Margaret Thatcher's liv skildres i tilbageblik fra nutiden, hvor hun er dement, fra valget til parlamentet i 1959 til den magtfulde position på magtens top 

Jeg er ikke fra en generation, hvor man kender historien om Margaret Thatcher. Men jeg kan nu engang godt lide at se historiske dramaer, som vækker min nysgerrighed til at søge viden om hvordan det i virkeligheden var. Og det gør Jernladyen. Men samtidig med, at det giver et historisk indblik i både politik og kønsroller, så er det også en stærk historie om en kvindes forfald og hendes kamp med demens. Meryl Streep spiller afsindig godt – så hvis emnet ikke fanger dig, så gør Meryl det!

/ Randi