En mand der sidder i højt sandgræs og læser

Boganbefalinger, maj

02.05.22
Se hvad personalet har læst og anbefaler denne måned

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke er imponeret over Lotte og Søren Hammers roman-serie om anden verdenskrig, så det var med et vist forbehold at jeg læste Snesmil. Det er jeg så utroligt glad for at jeg alligevel gjorde, hold da op en krimi, nok den bedste krimi, jeg har læst i år! 

Ja jeg er stadig en stor dreng, der læser alle romaner og krimier – og ser alle filmene - om anden verdenskrig, men ikke siden Philip Kerrs Berlin Noir-serie har der været noget på højde med Lotte og Sørens nye krimi. Ikke når det emnet skal været anden verdenskrig. Selv for læsere der måske ikke normalt bliver tiltrukket af lige denne niche, vil Snesmil være en fantastisk oplevelse. Dybden i personbeskrivelserne sat i den korrekt historiske kontekst og forståelsen for, at ikke alt var sort og hvid i nazi Tyskland, det er virkeligt lykkedes for forfatterne.

Jeg var især imponeret over Johann Braunmanns (hovedpersonen) udvikling gennem bogen og beskrivelsen af, hvordan de udefrakommende omstændigheder får indflydelse på hele hans verdensopfattelse – på nær hans dedikation til sit arbejde som kriminalbetjent – hvilket måske/måske ikke er en god ting… læs bogen og find ud af det!

/ Peter

I en dystopisk fremtidsverden, hvor brandmænd ikke slukker brændende med starter dem, og det det skrevne ord er stort set forbudt, følger vi Guy Montag der er brandmand og hans liv i denne verden fyldt med ligegyldig underholdning, reklamer der skriger på opmærksomhed, og den overvældende ensomhed han føler – selv når han er sammen med sin kone. Men Montage har en hemmelighed, han er begyndt at stjæle bøger før de bliver antændt, og gemmer dem i sit hjem. Og snart åbner hans verden sig.

Science fictions genre giver et bud på fremtiden, og siden bogen er fra 1953, er det overraskende hvor mange ting Bradbury forudså; virtual reality, bluetooth headset, de evige nyhedskanaler, kæmpe faldskærme, og en underholds format som kun vare ca. 30 sekunder før man keder sig og ser den næste videoklip – meget som vores nutidsverdens Tik-Tok og videoer på Facebook.

Jeg var fascineret af bogens sprog brug og handling. Men det der ramte mig mest var den meget kort baggrundshistorie til hvorfor vi pludselig i denne verden ikke længere har kritisk tankegang eller dybere underholdning. Vi får af vide, at det begyndte da samfundet begyndt at censurer sig selv, for ikke at krænke nogen. Jeg vil ikke være politisk i forhold til debatten om krænkelseskulturen som vi kalder det nu, men Fahrenheit 451 er tankvækkende og skræmmende billede på hvad der kunne ske i en verden, hvis man glemmer hvad sproget og det det skrevne ord er til for.

/Iben Marie
 

Jeg elsker Ella og Felixs vilde missioner. I anden bog "Skildpaddekanonen" skal de finde ud af hvorfor Saharaørkenen pludselig oversvømmes af robotskildpadder. Det er så vildt og spændende en mission og de må trækker på al deres opfindsomhed og snilde.

Bogen beskriver børns eventyrlyst og opfindsomhed på bedste vis, og det hele understøttes af nogle fantastiske tegninger. Det er en bog fuld af spænding, sjov, overraskelser og lede piraya-pirater.

Den kan varmt anbefales som højtlæsning for børn fra 6 år og som selvlæsning fra ca. 9 år. Tag med på en spændende mission og læs også de andre bøger om Ella og Felix og deres spændende missioner.

/ Jette