Bogstak og solbriller på en hvid sandstrand med palmeparasoller i baggrunden

Boganbefalinger, juli

01.07.22
Se hvad personalet har læst og anbefaler i denne måned

Tine Høeg skriver så hjerteskærende godt, at jeg bliver helt forelsket, hver gang jeg læser en af hendes bøger. Hendes nyeste roman Sult er ingen undtagelse. For selvom hun her skriver om et emne, jeg ikke har personlig erfaring med, beskriver mennesker og følelser så levende, at de næsten føles som ens egne. I bogen fortæller hun om den udmattende fertilitetsbehandling, det altoverskyggende ønske om at blive mor og om den ulighed mellem kønnene, der er i sundhedssystemet såvel som i biologien.

Tine Høegs skrivestil minder om knækprosa; hun fortæller i korte, lidt afbrudte sætninger, og det føles for mig som om, at hun skærer alt det overflødige fra og rammer læseren lige i hjertet. 

Jeg vil anbefale den til alle, der holder af bøger om moderskab og til dem, der er i humør til en personlig, intens og velskrevet sommerbog. 

/ Annesophie
 

Erik Ponti som man måske kender fra de sidste fire bøger i ”Det store århundrede” eller i flere af Guillous Carl Hamilton bøger – og som de fleste nok har gennemskuet er en form for alterego for Guillou – har i denne hygge-krimi slået sig sammen med netop Hamilton.

Erik Ponti har fået dårlig ryg og skriver derfor stående med en mont blanc kuglepen, han har fået af sin kone. Det er så skidt med ham, at han er ved at lade sig pensionere som forfatter.  Det bliver selvfølgelig forpurret af ikke et, men hele to mysterier.

Hygge-krimi er måske ikke helt korrekt (selvom den er hyggelig), det er måske mere en dagbogsroman i stil med ” Ægte amerikanske cowboybukser”, med indspark fra krimigenren. Det er dog ret tydeligt, at formålet med bogen (ud over at give kolleger og kritikere tørt på), er optakten til noget større: En krimiserie med de to pensionister Ponti og Hamilton.  

Jeg tror det bliver rigtigt godt, Ponti og Hamiliton passer godt sammen og jeg kan godt lide, når hovedpersonerne i krimier ikke er hårdtslående smarte i en fart typer. Fx bliver Staalsens Varg Veum og Rankins John Rebus bare bedre med alderen. Jeg håber dog der bliver lidt mere Hamilton og lidt mindre ”Det store århundrede” i de næste bind.

/ Peter

Det helt store spørgsmål om ”Køn”, er et debat tema som kan skabe stor vigør i samfundet. Men det er da også tankevækkende, hvordan Køn er den første mærkat et menneske får på sig. Til hvert et spædbarn bliver der spurgt: ”Er det en dreng eller pige?”

Nørgaards bog er ikke på den måde en løftet pegefinger, men gør opmærksom på hvor stor del af vores samfund ubevidst er inddelt i maskulint og feminint, helt ned til de ord man bruger.  En af de oplevelser hun refererer til, handler om hvordan en SFO ville have en tur til stranden og skrev et opslag som børnene så kunne melde sig til. Det var kun piger der skrev sig på… Det viser sig, at fordi de voksne har skrevet ”En hyggelige dag på stranden”, så havde mange af drengene frasagt sig det. Da de så ændrede teksten til ”Sjov og vild dag på stranden”, så var drengene med på den. Hygge blev tolket af drengene som en blød/feminin værdi.

Bogen er kort, og er opbygger over ”10 bud”, om hvordan man kan opdrage ud fra et ligestillingsprincip. Jeg fandt bogen spændende, overskuelig og gav stof til eftertanke.

/ Iben Marie