Anbefalinger august 2019

Boganbefalinger, august

01.08.19
Se hvad personalet har læst og anbefaler i denne måned.

 

Den fremmede gæst af Lisa Jewell, 2018
Den fremmede gæst af Lisa Jewell, 2018

En forkommen mand med hukommelsestab dukker op ved havet tæt på Alices' hus i Midtengland. En nygift mand forsvinder fra sin ukrainske kone i London. Noget 25 år tilbage i tiden forbinder de to begivenheder

Man bliver grebet fra første side, når man går i gang med Den fremmede gæst. Alice bor alene med sine 3 børn og 3 hunde i et gammelt skævt hus ved havet i East Yorkshire. En dag ser hun en mand sidde alene på stranden i blæst og regn. Hun går ned til ham og finder ud af, at han har hukommelsestab og ikke aner, hvem han er og hvordan han er endt på stranden. Alice tager manden med sig hjem og får ham installeret i annekset i haven. Hun har ingen anelse om hvem han er – om han er god eller ond – men hun har en god fornemmelse i maven. Vi følger nu Alices og manden, som vi kalder Frank’s forsøg på at løse gåden om hvem han er og hvorfor han ikke kan huske noget fra sit liv. Samtidig i historien følger vi Lily fra London. Hun er 21 år, fra Kiev og nygift med Carl. Hun sidder desperat i deres nye lejlighed og venter på at hendes mand skal komme hjem fra arbejde. Det gør han bare ikke og Lily får ham efterlyst hos politiet. Da hun afleverer sin mands pas til politiet, finde de ud af, at passet er falsk og at Carl ikke eksisterer. Lily går nu i gang med at finde ud af, hvem manden, hun netop har giftet sig med er og hvor han er blevet af.
En god bog, som man ikke kan lægge fra sig, når man først er kommet i gang. Den fremmede gæst er en velkomponeret spændingsroman med et intenst spændingsniveau hele bogen igennem, et interessant plot og troværdige karakterer – den kan bestemt anbefales til andre og jeg vil bestemt læse mere fra denne forfatter fremadrettet.

/ Pernille H


Kroppen er en si af Julie Top-Nørgaard, 2018
Kroppen er en si af Julie Top-Nørgaard, 2018

Hos dagbogens skribent flyder tårerne let. Det er tårer over hverdagen, over pengene, over sorgen og usikkerheden. Det er det mørke og lidt depressive, det selvcentrerede og hverdagens småkonflikter, der let får lov at fylde, når man oplever sygdommen tæt på

Jeg fornemmede, at jeg læste forfatterens egen dagbog, hvilket nok ikke er tilfældet, men det er en fin beskrivelse af det almindelige liv med familie, job, fyrringsrunder og alt det dagligdagen nu er fuld af. Bogen fik mig til at reflektere over mig eget liv.  I perioder har jeg også følt at en skriveproces var en måde at bearbejde ”roderi” i hovedet – og finde ud af at solen skinner alligevel. Jeg er sikker på, at andre – nok primært kvinder vil synes om bogen.

/ Karin


Nye rejsende af Tine Høeg, 2017
Nye rejsende af Tine Høeg, 2017

Kortprosaroman. Første dag som togpendler møder en kvinde en gift mand og indleder en affære

Vi følger en ung kvinde i hendes nye job som gymnasielærer. Hun møder en mand på sin sædvanlige pendlertur til arbejde og en affære opstår. Vi følger hvordan deres forhold udspiller sig over de næste seks måneder. Jeg-fortælleren deler sine inderste tanker med læseren, samt stemninger og brudstykker af samtaler hun har. Vi får dagene i glimt og med ganske få informationer, så det er ikke sjæleudkrængende.
Det var en forfriskende læseoplevelse, hvor det bare flyver af sted. Den minimalistiske stil gjorde at jeg hurtigt blev draget ind af fortællingen.
Jeg kan have svært ved at koncentrere mig om en hel roman, derfor er Nye rejsende en varm anbefaling hvis man leder efter en letlæst roman.

/ Mette Jun


Papirbryllup af Laura Ringo, 2019
Papirbryllup af Laura Ringo, 2019

Ungdomsroman om to unge kvinders ulige venskab, som handler om madorgier, fester og knalderegler

Romanen modtog i maj Blixen-prisen ”Årets young adult-udgivelse”. Papirbryllup er en stærk roman, og i modsætning til mange andre anmeldelser, der betoner humoren i bogen, så sidder jeg også tilbage med følelsen af noget ondt efter at have læst den.  Ikke fordi humoren ikke er der, det er den bestemt, ofte lidt overraskende og abrupt, men også ganske meget til ”den sorte side”. Og den ”onde” stemning ligger gemt mellem linjerne. Ikke fordi jeg-fortælleren Mia er bevidst ondskabsfuld, men hendes egne behov styrer hende så meget at hendes handlinger bliver ondskabsfulde, når 
de folder sig ud. Hun ser kun tilværelsen fra sit eget synspunkt og afholder sig insisterende fra at tilpasse sig andres ønsker og behov og den gængse, høflige måde at være sammen med andre mennesker på! Som læser er man absolut underholdt undervejs, men sidder tilbage med et ubehag og en eftertanke om hvordan det egentligt er vi bruger, og misbruger, hinanden!

/ Elin