En mand sidder foroverbøjet på en bænk i højt græs med hovedet i en bog

Boganbefalinger, august

01.08.22
Se hvad personalet har læst og anbefaler i denne måned

Hvor Klunes forrige bog på dansk, Eventyrhuset, var mere ren fantasy, så balancerer bogen her på en tynd linje mellem virkeligheden og det overnaturlige ~ også kaldet magisk realisme. Døden og efterlivet er i fokus. 

Da den kyniske advokat Wallace Price dør af et hjerteanfald kun nogen og 40 år gammel bliver han til hans store overraskelse hentet af en ung kvinde, der som en langt mindre uhyggelig udgave af manden med leen skal fragte ham til færgemanden, der skal tage ham på den videre rejse. Men færgemanden Hugo viser sig at være en charmerende jævnaldrende mand, der desuden bestyrer et unikt og hyggeligt lille tehus, og Wallace ender med at finde en ro, han aldrig har følt før. Døden giver ham endelig en chance for at leve.

Plottet og konceptet er svær at beskrive uden at det lyder fjollet, men historien er meget dybfølt og ræsonnerende. Det er sjovt og kærligt og giver en masse stof til eftertanke om døden, sorg, forelskelse og livet. Den har mine varmeste anbefalinger.

/ Iben

Phyy.. jeg måtte vente på at få denne bog i hænderne – MEN den var bestemt værd at vente på.

Det er en dragende historie om Elsa og hendes familie på prærien i Amerika i 1930’erne – der er en af de hårdeste perioder i Amerika.  Det drejede sig ikke om at dyrke jorden på en bestemt måde – jorden VAR ufrugtbar, og det kan selv drømme og hårdt arbejde ikke lave om på.

Som læser håbede jeg hele tiden på, at nu ville lykken komme, men det er ikke roman med lette løsninger. Emnet er beskrevet af andre forfattere – bedst kendt er vel ”Vredens druer” af John Steinbeck – men ”De fire vinde” greb mig, som de færreste bøger gør – den er spændende fra start til slut. Jeg kunne håbe på en fortsættelse – men måske står bogen stærkere uden.

Jeg anbefaler den til læsere, der elsker stærke romaner med afsæt i virkeligheden.

/ Karin

"Heksens Alfabet" er historien om bibliotekaren Kamma, som vælger at gå i lærer som heks hos en af sine lokale lånere på biblioteket. På samme tid kæmper Kamma med at få familie livet til at fungere, og at være gravid igen, efter en række afbrudte graviditeter.

Det er en meget underholdende bog, med et meget smukt sprog, som tager svære emner op, og har en næste magisk realistisk islæt. Det der måske solgte mig mest bogen, er særligt beskrivelserne af biblioteksarbejdet, de ansætte og lånerne – det var virkelig et perfekt glimt ind i min hverdag – beskrevet med et glimt i øjet.

/ Iben Marie