Boganbefalinger, april

03.04.18
Se hvad personalet har læst og anbefaler i denne måned.

Magisk oprydning af Marie Kondo, 2014

Magisk oprydning af Marie Kondo, 2014

Ingen synes det er sjovt at rydde op og skille sig af med ting. De fleste har aldrig lært at holde orden og oplever at oprydning sjældent holder længe. Marie Kondos metode er radikalt anderledes og forfriskende og består af få enkle principper, men de er effektive i behandlingen af rod.

Indrømmet: jeg kan være en lille smule skeptisk over for selvhjælpsbøgers løfter om guld og grønne skove. Men da den japanske oprydningsguru Marie Kondo udgav bogen Magisk oprydning, blev jeg nysgerrig. På det seneste er hendes flotte billeder af minimalistiske hjem nemlig oftere og oftere dukker op i mit Instagram-feed. Min skepsis blev i nogen grad gjort til skamme. For selvom jeg mener, at det er lige i overkanten at tale med sine sokker og cardigans, har Marie Kondo alligevel fat i noget. I stedet for at fylde sit hjem og sit liv med en overflod af ting, opfordrer hun til at man prioriterer og udelukkende omgiver sig med noget, man elsker. Jeg kom til at tænke over, hvad jeg nyder at omgive mig med, og hvad der bare fylder (og så fik jeg sendt mere end seks fyldte sække til genbrugsbutikken!). Bogen kan anbefales til alle, der har et skab fyldt med tøj og en bogreol fuld af bøger, men som hverken har noget at tage på eller læse. 

/ Annesophie

Tragedie plus tid gange ni af Kenneth Jensen, 2017

Tragedie plus tid gange ni af Kenneth Jensen, 2017

Poetisk og socialrealistisk arbejdspladsroman om Kenny, der har skiftende og hårde jobs, bl.a. på et slagteri og på et dambrug.

I dette lille værk på sølle 136 sider møder vi dirty realism, tragedie og grum virkelighed. Historien om slagteriarbejderen Kenny foregår i vores lokalområde, Arden, Hobro, Farsø, Aars og på dambruget på Villestrup Gods ved Billund. Vi følger Kennys liv, hans op og især hans nedture, hans forelskelser, besættelser og hans evne til at klare sig – og klare sig ud af det meste. På 136 sider lærer vi Kenny at kende. Fra hans opvækst i Arden, hvor han går på 4H-gård i Rostrup, til hans job som slagteriarbejder på det lokale kvægslagteri, som medarbejder på dambruget i Billund og til det lukkede afsnit på psykiatrisk hospital. Man kommer til at føle sympati med Kenny, forstå ikke helt hvordan det kunne gå så galt og når historien ender, sidder man med følelsen og tanken ”Hvad skete der lige her og hvor gik det galt?”. 

/ Mette DJ & Pernille H

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov, 2018

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov, 2018

Forfatteren Leonora skriver efter sin mors død historien om sit liv med moderen og uden moderen. Moderen som aldrig ville acceptere at hendes datter er lesbisk.

Det er bemærkelsesværdigt at læse en selvbiografisk roman, hvor alle personerne hedder det samme som i virkeligheden, det giver helt klart fortællingen en autenticitet. Bogen er en af de bedste bøger jeg har læst i det nye år, den er svær at lægge fra sig. Fortællingen om Christinas barndom i Helsinge i 80`erne og senere hendes voksenliv som Leonora i 90`ernes København – er gribende og vedkommende, uden på nogen måde at være sentimental.

/ Susanna

Jeg løber af Anders Legarth Schmidt, 2018

Jeg løber af Anders Legarth Schmidt, 2018

Da forfatteren mister sin 6-årige datter til kræft, rammes han af en stor sorg. To år senere begynder han at skrive blogindlæg til Politiken, om hvordan han gennem løb bearbejder og nærmer sig ord, der kan dække tabet af datteren

Denne bog er en mavepuster. En af de helt hårde. Og den er det lige fra kolofonens første ord, tegninger og foto. Men hvis man formår, at læse ordene gennem tårerne, så er det virkelig en bog jeg vil anbefale. Bogen handler om at miste. På den mest urimelige, hjerteskærende og ubegribelige måde. Og den handler om kræft, børneafdelingen, minder, billeder man ikke kan bære at se på, ting man ikke tør tænke på. Og om at løbe. Ikke for at glemme, men for at overleve. Simpelthen. Man følger forfatteren gennem maraton-kriser, opture, træning, personlige rekorder, drømme, skader, flow og utrolig fart. Men det kunne lige så godt have været alt muligt andet. Forfatteren skriver sin sorg og man deler den med ham. Det er en bog der gør ondt. En bog der borer sig ind i hjertet og sætter sig fast. Men den gør det på en helt fantastisk og ærlig måde. Og selvom man godt ved, at der ikke er nogen happy ending, at de døde ikke bliver levende igen. Så viser den at livet går videre. Og man skal leve det, om ikke for sig selv, så for dem man elsker. Efter jeg havde læst bogen løb jeg en tur i foråret. Og jeg gav min datter et ekstra kram (og sagde tak).

/ Pernille E