Alf og Bjørn redder verden 1

Alf og Bjørn redder verden!

20.01.20
En sjov og skør serie om to brødres eventyr

Alf & Bjørn redder verden er en serie af danske Sophie Souid, illustreret af Maria Buchmann, som henvender sig til børn i alderen 7-10 år, og som fungerer rigtig godt som højtlæsningsbog. Historierne er spændende og har et anderledes twist.

 

Da Alf kun får en sølle tokrone af Tandfeen for sin fortand, beslutter hans storebror Bjørn sig for at opsøge Tandfeen og forlange at få den tyver, som Alf har fortjent

Dette er første bog om de to brødre, der sammen må gøre op med den totalt tarvelige tandfe - men det skal vise sig at være sværere end forventet, for hun har fundet en fed fidus til at tjene styrtende på børns tænder og har ingen planer om at overgive sig.

 

 

Alf og Bjørn kan ikke sove. Bjørn er overbevist om, at de er kommet i bad standing hos Ole Lukøje, men i Drømmeland har Natravnen overtaget magten og stjålet søvnen

Drengene er tilbage og denne gang er de oppe imod en ny sagnfigur, der slet ikke er så sagn-agtig alligevel. Da drengene ligger søvnløse, er de alvorligt bange for at de er kommet i bad standing hos Ole Lukøje - og snart viser det sig at den er helt gal, for solen går aldrig ned, og der er umanerligt varmt i Danmark!

 

 

Opgøret med julemanden (Den er lige på trapperne - henvend dig til den nærmeste bibliotekar for at reservere bogen)

Alf er kommet på julemandens uartigliste! Gode råd er dyre, og Alf og storebror Bjørn beslutter sig for at tage til Nordpolen og overtale Julemanden til at fjerne Alf fra listen

Tredje bog om de to brødre og den kan sagtens læses uden at der står december i kalenderen. Drengene er på deres hidtil hårdeste mission - julen skal reddes! De har nemlig opdaget, at Alf er kommet på julemandens uartigliste, og han derfor står til ikke at få nogen gaver. Men det skal være løgn!