Giv en oplevelse i gave

Glæd én du holder af med en billet til bibliotekets mange spændende arrangementer

Nu kan du glæde dig til de mange arrangementer, som er på bibliotekets program i foråret 2020. Og hvorfor ikke dele de gode oplevelser med én, du holder af? 

Giv en billet i julegave, som mandelgave, eller bare fordi du har lyst, og glæd jer sammen til oplevelser i det nye år. 

Programmet byder på flere spændende forfatterforedrag med bl.a. Merete Pryds Helle, der er kendt for romanerne Vi kunne alt og Folkets Skønhed, samt Anne Hjernøe, der er kendt for sine Annemad-kogebøger og flere tv-programmer om mad fra både Danmark og resten af verden. 

Til februar kan du traditionen tro opleve en spændende krimiaften med kriminalhistorier fra både virkelighedens og fiktionens verden. Eller få flere spændende historier fra virkelighedens verden, når Poul Holt Pedersen fortæller om bunkeren REGAN VEST og viser rundt i Aars' egen kommandobunker. 

Som optakt til årets Ordkraft-festival kan du møde forfatteren Ane Riel, som med foredraget Hvem er du? fortæller om identitet i litteraturen.

Biblioteket søger for god feriestemning for store og små, når vi slår dørene op til hyggelige ferieaktiviteter og gratis børneteater i vinterferien.

Sidst men ikke mindst kan du opleve en masse forskellige fredagscaféer og filmcaféer med forskellige temaer, som gør dig klogere, giver dig nye perspektiver eller sætter et smil på læben. 

Klik her for at se hele programmet her - god fornøjelse!