
Filmstriben
Filmene er opdelt efter kategori og genre, så du nemt kan finde den spillefilm, dokumentar, kortfilm, tv-serie eller animationsfilm, du gerne vil se.
Filmene streames direkte fra internettet og skal altså ikke først downloades. Når du låner en film via Filmstriben, har du ubegrænset adgang til den i 48 timer.
Filmene er som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:
- Spillefilm og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
- Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
- Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
- Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point
Fra 1. april 2022 har du 40 point om måneden at se film for (altså fx 10 spillefilm)
Du kan se ved hver enkelt film hvad den "koster" i point inden du låner den, og på din profilside kan du se hvor mange point du har tilbage.
Se film via din browser
1. Klik ind på filmstriben.dk
2. Vælg en film og tryk på play-ikonet.
3. Log ind med dit bibliotekslogin og vælg ”Vesthimmerlands Kommune” under "Vælg bibliotek".
4. Bekræft dit lån ved at klikke ”Fortsæt”.
Filmstriben som App (findes i App Store og Google Play)
1. Hent og åbn app'en.
2. Vælg en film og tryk på play-ikonet.
3. Log ind med dit bibliotekslogin og vælg ”Vesthimmerlands Kommune” under "Vælg bibliotek".
4. Bekræft dit lån ved at klikke ”Fortsæt”.