Om dette arrangement

Tid
9:00 - 10:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Voksne

Sådan holder du hjernen i gang & Godt nyt til gamle hjerner

02.06.22
Gå ikke glip af foredraget med den prisvindende aldringsforsker, Henning Kirk

Sådan holder du hjernen i gang

Du kan ikke vinde over børn eller børnebørn i memoryspil – men du kan noget, der er vigtigere. Din viden og erfaring hjælper dig til fortsat at lære nyt og til fortsat at styrke din viden og erfaring. For hjernen er et livslang byggeprojekt. Den formes efter, hvordan du bruger den. Så det gælder om at blive stimuleret – gennem samtaler, diskussioner og læsning. Hjernen elsker sprog, musik og bevægelse – hele livet, og kun sygdom kan forringe mulighederne.

I sit foredrag forklarer Henning Kirk, hvordan hjernen på forskellig vis kan ”snyde” alderen, så vi stadig kan lære nyt – og huske det, vi har lært. Han fortæller, hvordan vi bedst holder hjernen skarp hele livet. Hjernen skal have et godt miljø at være i – derfor er det vigtigt at holde sig i god fysisk form.

Og hvad angår hjernegymnastik: krydsord er ikke nok – til gengæld er det vigtigt at bruge sproget aktivt. Yderligere kan det anbefales at genopfriske og bruge fremmedsprog – det styrker f.eks. hjernens evne til at filtrere uvedkommende støj fra hjernens netværk. Og så er der musikken. At lytte til forskellig musik, og endnu bedre: selv at spille musik, stimulerer hjernen på flere punkter.

Og så bliver vores hjerne også mere skarp, hvis vi sørger for også at møde mennesker, som vi ikke er enige med. Det kunne f.eks. være børn og barnlige sjæle!

Godt nyt til gamle hjerner

I sin nyeste bog om aldring og hjerne, “Godt nyt om gamle hjerner”, skriver Henning Kirk om nogle gode nyheder om hjernens livskarriere. Foredraget drejer sig om disse nyheder, som den nyere forskning viser os.

Det er almindeligt at fokusere på det, som vi bliver dårligere til med alderen, f.eks. at huske navne. Men dette betyder ikke så meget, for vigtigere er det, at vi med årene kan udvikle kompetencer, som forudsætter, at vi har nogle år på bagen. Henning Kirk omtaler dem som seniorkompetencer: Evnen til at se detaljer i større sammenhænge, til at genkende mønstre i komplicerede problemstillinger. Og evnen til at se en sag fra flere sider, herunder at se en sag fra andres synsvinkel.

Samtidig bliver vi med alderen bedre til at kontrollere vores følelser, hvilket kan være vigtigt, når der skal træffes beslutninger i komplicerede sager, f.eks. i ledelse og inden for politik.

Det er dog vigtigt at pointere, at seniorkompetencer ikke kommer af sig selv, men forudsætter læring og udvikling.

Seniorkompetencer kan forstås ud fra nyere viden fra hjerneforskningen. Henning Kirk forklarer også, hvorfor der i de nye generationer vil være færre personer med demens. I det hele taget er der meget godt nyt om gamle hjerner!