Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Voksne

Nanna Hyldgaard - Rig på tid

11.10.22
Et inspirerende foredrag om, hvordan du skruer ned for forbrugsræset og op for friheden.
Den Aalestrup-fødte forfatter Nanna Hyldgaard vender hjem til Vesthimmerland med et spændende foredrag om at få mere ud af sin tid, sine penge og sit liv. Nanna Hyldgaard har skrevet bestselleren "Lev for det halve" om at skrue ned for det unødvendige forbrug for at få tid og råd til det, der betyder allermest. Sidste år udgav hun efterfølgeren "Rig på tid" om at arbejde og forbruge mindre.

Bøgerne er baseret på personlige erfaringer, for Nanna Hyldgaards familie har lagt hele deres liv om og lever for halvt så mange penge som før. Uden at flytte og uden at savne noget. I foredraget fortæller hun om det stressede liv som mange børnefamilier nok kan nikke genkendende til.
Foredraget er fyldt med enkle sparetips og praktiske hverdagsråd. Lige til at gå til, så du kan leve for mindre og få mere tid til det, der er vigtigt. Samtidig deler Nanna Hyldgaard Hansen åbenhjertigt familiens forskellige overvejelser og erfaringer undervejs i forløbet.
 
Efter foredraget trækkes der tre heldige vindere af bogen "Rig på tid" blandt deltagerne. Biblioteket er desuden vært ved en lille forfriskning.