Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Voksne

Genopdag din garderobe

28.04.23
Kom til et farverigt foredrag og lær at elske din garderobe fremfor at købe nyt – til gavn for både pengepung og miljø.

Uge 17 er Verdensmålsuge, og derfor kan du komme til et inspirerende foredrag med garderobe-ekspert og stylist, Laura Terkildsen. 
FN’s Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion begynder hjemme i klædeskabene. Man kan ikke KØBE sig til en bæredygtig livsstil. Forbrug afsætter altid aftryk, uanset hvor ansvarligt noget er produceret. Samtidig viser flere undersøgelser, at vi kun bruger omkring 30% af tøjet i skabene.

Til foredraget Genopdag din garderobe viser dig på to hæsblæsende timer, hvordan du forvandler din garderobe fra begrænsninger til muligheder.
Lær blandt andet:
-    Hvilket tøj, der skal være i skabet, så du kun har tøj, du kan passe og lide.
-    Hvordan du sammensætter dit tøj på måder, der giver nye, flotte looks.
-    Hvad der skal pakkes frem og tilbage, så du kan shoppe i din egen garderobe.
-    Hvordan du investerer i det rigtige, når du fremover køber tøj.
Foredraget giver en konkret forståelse for, hvordan du opbygger en garderobe efter din egen stil og at planlægge nye køb, så du investerer i det, du mangler - og ikke i mere af det, du allerede har.
Alle får en garderobe-challenge med hjem: Sådan giver 18 stykker tøj, næsten uendeligt mange outfits.
Når du går hjem, har du lyst til at rydde op i klædeskabet - og du ved præcis hvordan du kommer i gang.

Vi glæder os til at se dig!