Foredrag om REGAN VEST og rundvisning i bunkeren i Aars

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Voksne

**AFLYST** Foredrag om Regan Vest /rundvisning i bunkeren i Aars

22.04.20
Kom til foredrag om Den kolde krig – og rundvisning i Aars’ hemmelige atombunker

Vesthimmerlands bibliotek inviterer til foredrag med forfatteren til bogen ’Danmarks dybeste hemmelighed’ og ’Den kolde krig & REGAN VEST’ Poul Holt Pedersen.

Vi har inviteret forfatteren til Aars for at han kan fortælle den spændende – og for nyligt tophemmelige - historie om hvordan og hvorfra regeringen og borgmesteren ville føre henholdsvis Danmark og Aars gennem en atomkrig.

Poul Holt Pedersens bog var udslagsgivende for, at atombunkeren REGAN VEST til regeringen og kongehuset blev fredet og senere åbner som museum. Poul Holt Pedersen fortæller ud fra en masse fotos, som han krydrer med anekdoter om f.eks. et hemmeligholdt dødsfald, inspektionsbesøg af dronningen, statsministerens dommedagstale, øvelser i at bemyndige brug af atombomber samt historien om manden, der i alle årene løj om sin arbejdsplads. End ikke familien måtte vide noget…

Efter foredraget viser Poul Holt Pedersen rundt i Aars’ egen kommando-bunker, hvorfra borgmesteren, de kommunale chefer og politiet skulle lede kommunen gennem en atomkrig. Bunkeren er en af landets nyeste og mest moderne bunkere – og en af pladserne i bunkeren var reserveret til Dronningen!


Efter foredraget viser Poul Holt Pedersen rundt i Aars’ egen kommando-bunker ca. 1 km. fra biblioteket.

Materialer