Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Mærkedag

Løgstør Bibliotek fejrer 90 år

19.08.19 - 23.08.19
Løgstør Bibliotek fejrer 90-årsdag med spændende oplevelser i uge 34

I år runder Biblioteket i Løgstør 90 år. Det skal naturligvis fejres med behør! Derfor byder biblioteket i uge 34 indenfor til spændende fortællecaféer – både litterære og lokalhistoriske.

Oplev også udstillingen om biblioteket gennem tiden, som Lokalhistorisk Arkiv står bag og følg med på hjemmesiden, hvor der i ugen løb bliver lagt inspiration og bøger op, der var hotte eller nye dengang for 90 år siden. 

På selve fødselsdagen fredag d. 23. august kl. 15.00 serveres kagemand, rød sodavand og kaffe/te.

 

PROGRAM

Tirsdag d. 20/8 kl. 16-17: Jørn Christensen og Tage Lauersen: ”Lidt om Skjoldborg i almindelighed og om hans tid i Løgstør i særdeleshed”.

Torsdag d. 22/8 kl. 16-17: Gunnar Villumsen: ”Fra bogsamlinger til bibliotek som videnscenter.”
Hvorfor opstod der interesse for bogsamlinger i Løgstør? Hvem stod  bag de første bogsamlinger? Hvilken betydning fik det for den lokale kulturelle  udvikling ? Hvad var det for et lokalmiljø der tog bogen til sig? Hvad har skolebiblioteket bidraget med ? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive belyst med en lokalhistorisk indgangsvinkel.

Fredag d. 23/8 kl. 15-17: Fredag er selve fødselsdagen hvor der serveres gratis kaffe, kagemand og røde sodavand til alle.